CNC/Industritekniker søges

Dygtig CNC-operatør eller industritekniker med program- og opstillingserfaring søges til fast job i vores virksomhed i Sæby.

Arbejdsopgaver
Du vil arbejde med specialfremstilling af emner til virksomhedens egne produkter. Opgaverne vil være fremstilling af små serier af mange forskellige slags. Langt de fleste opgaver udarbejdes på CNC-fræser, men der vil også være drejeopgaver på manuel drejebænk.

Jobbet er en vigtig del af virksomhedens produktion. Det er derfor vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret.

Faglige kvalifikationer
• Du er uddannet industritekniker eller har stor erfaring som CNC-operatør
• Du skal både have erfaring med CNC-fræs og drejning – dermed også skæredata.

Personlige kvalifikationer
• Du er struktureret.
• Du kan arbejde selvstændigt
• Du planlægger dine arbejdsdage nøjagtigt og er resultatorienteret.

Der er tale om en fastansættelse, og løn gives efter kvalifikationer.

Send din ansøgning og CV til info@robco-eng.com.

Stillingen skal besættes hurtigst muligt, og vi holder samtaler løbende.